Velkommen

 

Showreel 2016

 

Jeg hedder Jakob Natorp, er 21 år og har lavet film i mange år. Jeg tilbyder full HD filmproduktion til alle formål, og står gerne til rådighed med kunstnerisk skildring af dit budskab. Jeg har gået på Potemkin Filmskoles grundhold samt Masterclass i Aarhus, og jeg har derudover drevet selvstændig forretning som freelancer i at lave film siden efteråret 2015.

Jeg arbejder med professionel software hvori film kan tilpasses ned til mindste detalje. Se hvad jeg har lavet (og til hvilke priser) i mit portefølje, læs og lær om produktionsforløbet mm. under afsnittet ”filmproduktion”, og skriv endelig til mig på Jakobnatorp@gmail.com hvis du har nogen spørgsmål til hvad som helst.

/ Hvorfor filmproduktion? /

Tekst kan være et fremragende redskab til at formidle information, men at finde hoved og hale i en hjemmeside kan nemt blive en tidskrævende proces.

En god film kan formidle det essentielle i et budskab, og hjælpe seere med at finde hoved og hale i et koncept, en organisation eller en begivenhed på blot få minutter. Ud over at være en effektiv, underholdende måde at formidle information på kan det være et kunstnerisk redskab, som kan bruges til at skille sig ud fra mængden med. Det er trods alt et konkurrencedygtigt medie, som ved at være en gimmick eller et stærkt blikfang nemt kan nå det rigtige publikum gennem diverse medier.

/ Hvorfor mig? /

Min gennemgående passion, de år og den energi jeg har lagt/lægger i at lave film betyder, at jeg kan skræddersy film til lige præcis dit formål. Jeg arbejder med det seneste software såsom Adobe Premiere Pro, Adobe After Effects, Adobe Photoshop samt Davinci Resolve mm..

Jeg ønsker at etablere mig selv i den århusianske video/filmindustri stærkest muligt. Dette betyder at mit fokus på lave film er med størst vægt på kvalitet (kontra kvantitet) for at danne mig en solid portefølje samt for at styrke mit netværk. Da jeg er en enkeltmandsvirksomhed, gør jeg indimellem brug af mine kontakter når jeg f.eks. har brug for en B-fotograf, en person til at lave musik, lyddesign eller andet til mine produktioner.

At jeg arbejder alene gør, at jeg lettere kan fordybe mig i et projekt, og at jeg kan komme helt tæt på projektet og samarbejdet vi deler. Jeg kan gennemføre idéer helhjertet fra start til slut, og sammen med dig få formidlet dit budskab på en ordenlig måde.